Tag-arkiv: #Nexus5X

Nexus 5X er landet + lyn-unboxing

Share Button

Så lykkedes det endelig.

I dag modtog jeg min ambassadør-Nexus 5X fra LG. Det er en sort udgave med 16 GB intern hukommelse og 2 GB ram. Jeg havde da godt nok håbet på udgaven med 32 GB intern hukommelse, men jeg må jo nøjes… 😉

Det er for tidligt til førstehåndsindtryk, men jeg kan da i hvert fald nævne, at den indtil videre sparker mås (= ingen hakken eller andet), selvom den samtidig installerer apps i vildskab.

Så det tegner godt – men mine erfaringer siger mig også, at den endelige dom over hastigheden på en dugfrisk mobiltelefon først kan falde, når alle apps er installeret og den har været i brug noget tid.

Med nyt job og december måned bliver der (heller) ikke denne gang plads til en extravagant unboxing. Men hvem har egentlig også brug for mere end den følgende, som lige blev banket sammen på max 2 minutter…  😉

Følg med i den kommende tid, når jeg skriver mere om Nexus 5X.

Share Button